Hvad indeholder et årsregnskab?
Årsregnskabet er den centrale del af den årsrapport, som selskaber indsender til Erhvervsstyrelsen. For de fleste mindre selskaber indeholder årsrapporten typisk en ledelsespåtegning, en resultatopgørelse, en balance og noter, herunder en beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis. Er der tilknyttet en revisor, indgår revisors erklæring også. Årsrapporten skal desuden oplyse det gennemsnitlige antal ansatte, også selvom virksomheden ingen ansatte har.
Resultatopgørelsen viser, hvordan det er gået i årets løb, mens balancen viser virksomhedens aktiver, gæld og egenkapital ved årets afslutning. Tilsammen giver de et samlet billede af virksomhedens økonomi. Det billede bruger ikke kun myndighederne, men også banken, leverandører og samarbejdspartnere.
VI YDER OGSÅ REGNSKABSHJÆLP TIL PERSONLIGE FIRMAER
Hvis du har et personligt firma eller et I/S, kan vi også hjælpe med indberetning af årsregnskab hos dig. En egentlig årsrapport er ikke lovpligtig, men over- og underskud samt regnskabstallene skal anføres på selvangivelsen.
Derfor tilbyder vi også regnskabshjælp til disse virksomhedstyper, da mange selvstændige alligevel vælger at udarbejde et årsregnskab, da det er med til at skabe overblik og indsigt i virksomheden – og oftest er et nødvendigt værktøj for din bankforbindelse.